René Christoffer I Work -.-- A perfect Life |

FREMTIDSPERSPEKTIV set af THIT JENSEN

      Endnu ser jeg for mig Klippen, den ubesejrede deroppe under Færøerne og Havets Arme der forgæves rækker efter den for at inddrage sig ogsaa den ... som Menneskeaanden endnu rækker efter sin Tilværelses Gaade:
      Hvorfra? Hvorhen? Hvorfor?
      Skal Mennesket nogensinde opnaa at løse sin Værens vigtigste Problem kan det kun ske gennem Spiritismen.
      Aanden og Videnskaben Haand i Haand.

      Maalet
      Er Maalet i sig selv frivilligt Moderskab?
      Er det almindelig Frihed?
      Eller er det en ny Slægts Fødsel?
      Friheden er ikke ufrugtbar, snarere frugtbar. Frivilligt Moderskab betyder frigivne Kræfter, en ny Handlekraft, der vil arbejde i Retning af bedre Moral, en stærk og ordnende Moral. Den vil først og fremmest forhindre, at Moderen gaar til Grunde i Moderskabet, forhindre, at hun udruger Slægter uden at kunne være Moder for dem, forhindre, at hun avler Masse uden Hensyn til Kvalitet!
      Denne frigivne Handlekraft i Kvinden vil give hende Tid til at udvikle alle sine andre Evner, sin Smag, sit Talent, sin Ærgerrighed.

Som fuldt udviklet Menneske har hun større Værdier at give sit Afkom i Arv. Hvis man vil haabe paa, at Slægten skal gøre Fremskridt, maa den have et Menneske til Moder, et Menneske, der aldrig blev Moder mod sin Vilje.
      Denne frigivne Handlekraft vil stille Ægtefæller lige og skabe et lykkeligere og mere harmonisk Ægteskab - og af Lykke og Harmoni udspringer et bedre Moderskab end af Tyranni. Moderlængslen i Kvinden er fundamental; den skal blot ikke kræves af hende som et Samfundsoffer, et Barn skal være Kvindens Gave til Samfundet, Frugten af hendes lykkelige og rige Udvikling i sit Ægteskab med den Mand, hun har valgt til dets Fader.
      Vanrøgtet Jord frembringer forkrøblede Vækster, misbrugte Kvinder har født en daarlig Slægt.
      Kvinden har selv set det, har langt om længe forstaaet, at hun i sin afmægtige Slavetid har bragt Verden til Ruin. To Opgaver har hun at løse:
      Først: at sprænge den Tradition, der tvinger hende til at ruinere sig selv og Samfundet.
      Dernæst: at regulere Slægten, gøre den stærkere og opdrage den bedre.
      Blandt andre Foredrag talte jeg om »Racehygiejne«.
...

      Jeg begyndte med: »Vær venlig at huske naar De gaar herfra, hvad jeg har sagt om Forplantningen. Formeringen er en Naturkraft som andre Naturkræfter, den skal ikke beherske os, vi skal beherske den, som vi hersker over de fleste andre Naturkræfter, til Gavn for baade Mennesker og Samfund. Vi skal tvinge Forplantningen til at tjene Kulturen. Vi skal lære dens Love at kende, saa vi gennem kendskab til disse Love skaffer os det bedst mulige Menneskestof, det fineste billede af Gud.
      Det er saavidt jeg kan se det højeste, det største, det ædleste Maal noget enkelt Menneske og nogen Nation kan sætte sig.
      Vi maa forstaa Ansvaret for det Liv der skal fødes. Det er Civilisation. Forlængst ved vi, at vi skal tilberede den Ager, hvori Frøet skal lægges, som alle vi Husmødre ved, at vi skal blande god Jord til den Plante vi vil se gro og blomstre i vort Vindue.
      Endnu er vor Tids Opfattelse ikke stort længere fremme, end de vilde, naar det gælder Vilkaarene for et Menneske-Frø.
      Men over den ganske Verden flammer nu Kravet om »udsøgte Forældre«. Der er en begyndende Forstaaelse af, at det er Jordens største Ære at udvælges til at føde et nyt Menneske, skabe og forplante en god Stamme, Almagten til Ære.

      Mennesket skal være det mest velkultiverede Stof paa Jorden, for det er det herskende Stof.
      Skal man gøre sig nogen Forestilling om Gud, saa maa den findes i Mennesket. Har Guddommen ikke manifisteret sig i Mennesket som det ypperste af alt det skabte, saa mangler vi Bevis for at der findes nogen.
      Men det er min Overbevisning at den findes, Guddommen i Mennesket, og den højeste af alle Bestræbelser er at kultivere den til Handling, til fuld Bevidsthed.
      Var nu ogsaa dette Foredrag forargeligt?
      Ja, det vidste sig. Pressen skrev og latterliggjorde Meningen. En saadan Udvælgelse vilde medføre at man fratog for Eksempel en Forbryder Retten til at sætte Børn i Verden. Noget aldeles forkasteligt. Hellere end skaffe en Forbryder eller sterilisere ham skulde man se at faa ham gift og sætte gode og sunde Børn i Verden.
      Det var endnu Programmet: de flest mulige Børn uden Hensyn til Kvalitet.
     Det var svært at forstaa denne Logik, men det vidste sig at være den almindelige. Jeg riposterede som altid, jeg skrev: Hvordan vil De være sikker paa at faa gode og sunde Børn af en Unormal, hvad en Forbryder jo er.

Selv Jesu Sirach siger i den gamle Skrift: Hvordan avle Figen af en Tordenbusk? Og hvor længe tror De det vil vare, inden Tiden ser tilbage paa vor Periode og vil finde den baade latterlig og tragisk. Der gik Mennesker i blind Underdanighed mod en gammeltestamentilig Lov og avlede flere Børn end Mødrenes Sundhed kunde taale, flere end Faderen kunde forsørge, svækkede Nationens Styrke ve at lade Forbrydere og Aandsvage formere sin Sort videre? Jeg har set paa Breininge Aandsvageanstalt den ene af Tvillingedrenge (den anden var død) han var tolv Aar, laa hen som et Barnevrag ude af Stand til nogensomhelst naturlig Funktion, passet og plejet som et sygt Foster. Moderen havde været paa Anstalten, var sluppet ud, fordi hun ikke ansaas for farlig, atter kom et Par Tvillinger af samme Slags ind paa Anstalten, og det kan fortsætte i det uendelige.
      Hvor har vor Tid fortjent Fremtidens Dom.
      Sovet har den, sovet over sit første og største Problem: godt Menneskestof. At begynde med det, naar Barnet er undfanget er for silde, det skal begyndes med Moderstoffet. Forældreskabet er den Ager, der bærer Jordens Kerne, dur denne Ager ikke, bliver Kornet derefter.
      Det vil Fremtiden forstaa.

»Frivilligt Moderskab«, bearbejdet af Thit Jensen efter Margaret Sanger: Woman and the new Race af Thit Jensen E, Jespersens Forlag 1924, København, Kristiania.

      Fru Thit Jensen svarer
      - Hvordan vil Fremtidens Verden blive?
      - Den vil blive bedre end nu - meget bedre! Menneskene er faktisk i øjeblikket saa langt nede, som de overhovedet kan komme. Fremtidens Mennesker vil komme til at leve efter Grundsætninger, som vi godt kender, men nærmest betragter som noget fantastisk, umuligt - det er de kristne Love. Men det vil tage én, maaske to Generationer, før den nye Menneskehed vokser til. Vi vil blive færre men lykkeligere.
      - Hvorledes vil vi faa en sundere Menneskehed?
      - Gennem forbud mod, at defekte Individer avler Børn - og det vil komme!

»Hvorfra? Hvorhen?«, af Thit Jensen Gyldendalske Boghandel 1950, København.

Tidens Ti Bud

.Vær kapitalstærk
.Hierakisk organisation
.Fremgang ved kul og olie
.Leder er kapitalejer
.Abejde foregår ved drejebænken
.Efteruddanelse foregår i fabrikken
.Hverdag er arbejde
.Tæl årene
.Gud er nytten
.Bo i byen

Instituttet for Fremtidsforskning

. A visual art installation . MA, final degree |